Meningsbegrebet er en hjørnesten i FUEL Danmarks arbejde med kapacitetsforandring og kompetenceudvikling. Vi har valgt en tilgang, som vi har rigtig gode erfaringer med gennem arbejdet i virksomhederne, og som vi anser for fundamental, når læringseffekten af god voksenuddannelse skal være høj.
Hvad er mening?
Meningen er altafgørende, hvis vi vil lære noget, og denne mening skal medtænkes og aktiveres ved enhver form for indlæring og voksenuddannelse. Hvis noget ikke giver mening for os, bliver læring et umuligt eller et ligegyldigt projekt, fordi det ikke overraskende er meningsløst. Mening er ganske enkelt det krav, som vores tilværelse møder os med. Ved at stille skarpt på og reflektere over meningsbegrebet, åbnes muligheden for, at meningen træder frem for det enkelte menneske og i de organisatoriske sammenhænge, som den indgår i.
Vi ser ofte i vores arbejde, at der ikke fokuseres på meningsbegrebet i arbejdet med kompetenceudvikling. Medarbejderen får en pose penge og tager sin efteruddannelse og kompetenceudvikling uden dialog med virksomheden. Uden en dialog som italesætter den læring og viden, som medarbejder og virksomhed har brug for. Uden en dialog om, hvordan virksomheden bedst får nytte af den tilegnede viden, som medarbejderen vender hjem med. En dialog, som afklarer meningen med læringen for medarbejder og virksomhed såvel på kort som på lang sigt. En dialog, som forpligter medarbejder og virksomhed til at skabe et forløb, som begge vil få glæde af, som er meningsfyldt, og som kræver en indsats af både virksomhed og medarbejder.
FUEL Danmark sørger for, at denne dimension bliver taget alvorligt gennem et dynamisk og aktivt arbejde, hvor vi sørger for, at medarbejder og virksomhed stiller krav til hinanden og til anvendelsen af den læring, som er på dagsordenen.
Meningskompetencen
Det danske kompetenceregnskab gør sig nogle gode overvejelser om vigtigheden af at stille skarpt på livslang læring i fremtidens videnssamfund. Begrebet meningskompetence får en fremtrædende plads. De fire kernekompetencer, som anses for altafgørende i forhold til at kunne begå sig i det nye videnssamfund, er: Læringskompetence / Forandringskompetence / Relationskompetence / Meningskompetence
Meningskompetencen defineres i den seneste rapport fra Kompetencerådet som ”Evnen til at afklare meningen og forfølge og dermed skabe meningen for os selv: selvindsigt, fokuseringsevne, identitet”. Hvor de tre andre kompetencer dækker over, hvad man forstår som personlige kvalifikationer såsom evnen til at lære, fleksibilitet samt evnen til at kunne samarbejde, så er det meningskompetencen, som giver de tre andre kernekompetencer retning og fylde. Uden meningskompetencen kan det enkelte menneske ikke finde et ståsted eller en retning i vidensøkonomien. I vor tids informationssamfund skal det enkelte menneske vælge mellem utallige informationer, livsstile, værdier mm., og det enkelte menneskes evne til at skabe mening med alt dette og foretage valg mellem alle mulighederne, bestemmer den enkeltes personlige, arbejdsmæssige og samfundsmæssige udvikling.
Hvad er forskellen på kompetence og kapacitet?